Formandens årsberetning

Generalforsamling FFAV den 30. marts 2014
Formandsberetningen.

Hjertelig velkommen til jer alle. Der har i mange år været tradition for, at når vi har generalforsamling, så er vejret imod os, men det kan vi ikke sige i år. Og så har vi sagt det, der skal siges om vejret.
Året i år har været lidt sløvt, hvis jeg selv skal sige det. Foreningslivet har det svært i disse tider, siger man, men der er også nogen lyspunkter. Hvis vi kigger på Færingeforeninger rundt om i landet, så synes jeg, at der er ved at ske noget. Man kan se på de sociale medier, hvis man følger med der, at der er en opvågnen i gang. Foreninger som vi troede var så godt som døde, begynder at lade høre fra sig. Nå, er der også en forening der, har jeg tit tænkt, når de forskellige invitationer dukker op. For eks. I Odense, hvor der for et par år siden kom gang i en ro- forening og som også har fået Regatta status. De fik at vide, at de ikke skulle melde sig ind i færingeforeningen der, for de var ikke andet end en strikkeklub, hvor nogen få kvinder mødtes et par gange om året, men de ser ud til at være vågnet igen. Og ikke nok med det, de havde også i gamle dage en færøsk danseforening, som også er blomstret op igen. Den hedder ” Midgardsormurin ” 0g de mødes og danser hver søndag eftermiddag. Jeg har været med et par gange og det har været meget hyggeligt. De er ca. 30 mennesker, der mødes.
Grunden til fremgangen i Odense er nok, at de i år har fået et nyt flot hus derovre.
Nordatlantisk hus som de har sammen med Grønland og Island. Det ligger smukt nede ved kanalen. Det blev indviet den 9. november sidste år og jeg var med til indvielsen og det var en meget vellykket dag. Med sang, musik, færøsk dans og kunst. Der er også en café i huset, hvor man kan få god mad. De studerende fra de tre lande har også mulighed for at leje værelser i huset. Det er afgjort et besøg værd.
Men desværre går det ikke sådan her hos os. Medlemstallet går støt nedad, selvom vi også er heldige med at få et par nye medlemmer i ny og næ. Vi har rigtig mange ældre medlemmer, som vi aldrig ser, men som trofast har betalt kontingent gennem alle årene, men nu magter de det ikke mere og at have mange medlemmer stående på listen, som ikke betaler, hjælper jo ikke noget. Men vi må være taknemlige for de trofaste medlemmer, som vi har og som støtter op om foreningen.
Vi har stadig et par arrangementer om året og et af dem, som vi har holdt ved, er flagdagin den 25. april. Sidste år var vi ca. 20 mennesker samlet i Neystinum, hvor Tórur holdt talen og bagefter spiste vi brød med skærpekød og andet færøsk pålæg. Det er altid en lidt speciel dag, som jeg glæder mig til.
Regattaen gik godt og fik kun gode ord, med på vejen, fra komiteen hvor dommere og andet godtfolk fra de andre foreninger var samlet til et møde i Ishøj her for ikke så længe siden, hvor vi skulle evaluere Regatterne. Jonny og Rolf havde lavet middagsmad til mere end 100 mennesker og det hele blev spist og alt, hvad vi havde af drikkevarer, blev også solgt. Vi havde også fået Steintór Rasmussen til at indlede Regattaen og at underholde om aftenen, så det kunne ikke være bedre.
Julefrokosten gik også godt, selv om vi ikke var så mange, men for første gang, i hvert fald, hvad jeg kan huske, havde vi ikke noget juletræ, da der ikke var nogen tilmeldinger til det og der blev heller ikke sendt nogen julehilsner hjem, så i stedet for mødtes vi om aftenen og hyggede med god mad og pakkeleg og det, der hører
Som noget nyt i år prøvede vi at samle nogle mennesker til kyndilsmesse her i huset. Det var også en hyggelig fest, men ikke nok til at vi kunne slå ring, eller så magtede vi det ikke.
Føroyahúsi i København er også startet på et nyt koncept. Meningen er, at det nu er foreningerne, der skal stå for de fleste arrangementer, der foregår i huset. Dog holder de fast ved ” tirsdagsdøgurdan ” en gang om måneden, hvor man samles og spiser færøsk mad.
Heller ikke sidste år lykkedes det os at bemande vores nye båd med både mænd og kvinder til Regattaerne, men vi vil prøve igen i år. Vi opgiver ikke så let, så bare vent. Vi gamle kvinder eller veteraner som vi nu hedder, røg også ind i problemer sidste år. De bestod i, at et par stykker af besætningen var for unge til at være veteraner, så vi fik ikke poent til mesterskabet, men vi har gennemtrumfet nye regler, så det problem skulle vi være over nu.

Helena Krúnufjall

Skriv et svar