TALAN HJÁ SÓLRUN LØKKE RASMUSSEN

Tale ved Sorø regatta den 10. september 2016
Sólrun Løkke Rasmussen

Kære deltagere, kære arrangører, mine damer og herrer.
Velkommen til færøsk regatta her i Sorø på denne smukke og varme sommerdag. Ja, egentlig skulle det jo ikke længere være sommer. På den måde er det lidt som på Færøerne… Vejret kan man ikke helt regne med. I dag er der dog ingen grund til at klage over det. Det er en perfekt dag til både roning og fest.
Og en regatta er en fest. Udover selve konkurrencen, er det også betegnelsen for festlighederne både før og efter selve kapsejladsen. Det er også en begivenhed, som vi færinger har med os hjemmefra.
Og selv om rammen umiddelbart er meget lidt færøsk – her er hverken fjorde, fjelde eller kastevinde – så er Sorø både en historisk ramme og dejlig ramme for rosporten og konkurrencen i dag.
**
Denne tid har været præget af mange konkurrencer.
Vi har alle siddet foran tv-skærmen og fulgt sportsudøvere fra hele verden konkurrere mod hinanden og sig selv i Rio.
Vi har set mange målbevidste, glade ansigter. Både dem, der fik en medalje. Og dem, der havde vundet mod sig selv og slået egne rekorder. Og vi har set skuffelsen og ærgrelsen malet i ansigterne på dem, der ikke levede op til egne standarder.
Her i Sorø har vi ikke helt samme mediedækning på konkurrencen. Og en og anden vil sikkert hævde, at der ikke står helt så meget på spil som i Rio. Men det passer ikke. For regattaen her handler om at holde fast i vores færøske traditioner, fællesskab og kultur. Holde fast i, hvem vi er. Og det er i virkeligheden vigtigere end al verdens guldmedaljer…
**
Et gammelt færøsk ordsprog lyder: ”bundet er bådløs mand” – og lad mig da bare for egen regning tilføje, at det også gælder den bådløse kvinde.
For den færøske mannafar er jo et symbol på frihed.
Det gælder naturligvis friheden til at have adgang til havet og dermed adgang til at brødføde og skaffe indtjening til sin familie.
Men det er også friheden til netop – at være fri. At kunne bevæge sig hen, hvor man lyster. At udstikke sin egen kurs. At råde over sin egen skæbne – også selv om bølgerne er høje og kastevindene gør al fremdrift svær.
Frihed er et nøgleord for alle færinger. Eller for nu at være helt korrekt, så er frihed et nøgleord for os alle. Uanset om vi bor på Færøerne, i Danmark eller i andre dele af verden, så trives vi som mennesker bedst, når vi er frie. Når vi kan give vores talenter frit løb. Når vi individuelt eller i forening kan sætte os mål og have direkte indflydelse på, at disse mål nås.
På den store målestok er det den kamp for frihed, som vi i disse år ser udspille sig, når formørkede, fundamentalistiske kræfter med terroranslag i Europa prøver at anfægte vores frie samfund. Og på den lille målestok er det jo også det symbol, vi kæmper for her ved Sorø regatta. Vi er ikke bådløse. Vi er ikke bundne. Vi kan bevæge os hen, hvor vi vil. Og den frihed skal vi fejre i dag. Men for dem der gerne vil vinde, kan man jo i al fredsommelighed anbefale, at de bevæger sig i retning af målstregen.
**
Om lidt skal kaproningen sættes i gang, og så ved vi, at vinderen bliver den båd, der kommer først og målstregen. Men vi ved også, at forudsætningen for at nå dertil, er sammenholdet og det fælles arbejde, der udføres i båden undervejs.
I virkeligheden er dét, det vigtigste. Og i den forstand er alle her i dag vindere. For samarbejde, sammenhold, færøsk identitet og kultur er dét, vi er sammen om at fejre i dag – det vi alle sammen skal have guldmedalje i.
Tak fordi jeg måtte være med. Jeg vil nyde synet og sende tanker hjem til Færøerne, når jeg sammen med jer om lidt ser bådene i konkurrence. God vind til alle, og må den bedste båd vinde!

skaermbillede-2016-09-12-kl-21-25-41

Hr. og fru Lykke Rasmussen sammen med hhv. foreningens kasserer og formand.

Comments are closed.